Kia Kombinerer Sportsvognen og Familiebilen

En af de hårdeste ting ved at gå fra, at være en fri og single mand, og til at blive gift og stifte familie, er nok at man er nødt til at give afkald på sportsvognen. Selv hvis man slog sig ned som kommende familiefar før man nogensinde fik sparet op til en sportsvogn, så er det stadig en drøm, som de fleste har gået rundt med på et eller andet tidspunkt. Hvem har ikke tabt sig selv i dagdrømme om, at spare en god mængde penge sammen, og så køre rundt i en åben sportsvogn? Selvfølgeligt er det at blære sig, men det skal der da også være plads til! Eller, det skulle der dengang: nu får man nok aldrig den drøm opfyldt. En sportsvogn er jo ikke særligt familie-venlig, og de færreste familier har råd til 2 biler i dag. Så man må vel bare give afkald på drengedrømmen og indrette sig? Eller hvad?

Kia har nemlig en bil på markedet, som gør det muligt at opfylde sin rolle som en god familiefar samtidig med at man opfylder drengedrømmen om en sporty bil. Vi ved ikke om KIA har haft denne målgruppe i tankerne da de designede Kia Ceed, men man skulle næsten tro det. Kia Ceed er nemlig en snedig kombination af et sporty ydre, der helt sikkert vil give dig opmærksomhed på vejene, og alt det, man leder efter i en god familiebil.

Bilens indre er designet med fokus på komfort og sikkerhed. Når bilen skal bruges til hverdagens opgaver, og skal have plads til hele familien, så er det utroligt vigtigt, at alle siddepladser i bilen har maksimal komfort. Du husker måske selv de lange ubekvemme køreturer som barn, og hvor meget det irriterede dig. Jeg kan love dig for, at din irritation kun var en brøkdel af det, som dine forældre følte. De sad nemlig heller ikke særligt behageligt i datidens bil, og samtidig skulle de høre på dit brok. Det kan man selvfølgeligt dårligt bebrejde dig: det må være forældrenes ansvar, at deres børn har så god en oplevelse som muligt, når de skal ud at køre langt. KIA har sørget for, at både forsæder og bagsæder er behagelige at sidde i, og at der er plads nok omkring alle i bilen til, at det ikke føles indeklemt og ubehageligt at være i bilen længere tid ad gangen.

Når man bliver forælder, så er ens børns sikkerheds selvfølgeligt også noget, der straks springer til toppen af ens personlige prioriteter. Også her har Kia Ceed alt den seneste teknologi der skal til for, at sikre din familie ude i trafikken.

Det bedste af det hele er selvfølgeligt, at man får dækket alle disse behov, som gør familien glad og sikker, samtidig med at man få en bil der lever op til de drømme man havde, da man var fri som en fugl.