Boligkøbere: Kræv Altid at se en Tilstandsrapport

Det danske boligmarked er i en interessant situation lige nu, og det kan være rigtigt attraktivt at være boligkøber, hvis man tænker sig ordentligt om. Desværre er det ikke altid helt gennemskueligt hvad det er man er ved at købe. En bolig kan se rigtigt flot og lækker ud på overfladen, men have en helt masse skjulte problemer bag facaden. Hvis man ikke er bygningssagkyndig eller har en lignende baggrund med en dybdegående forståelse for boligers opbygning og stand, så er det nærmest umuligt selv at inspicere en bolig ordentligt. Nogle ting kan man selvfølgeligt nemt få øje på: synligt skadede dele af konstruktionen, råd og svamp er nemme at få øje på. Men det kræver at man kigger alle steder: tag, loft og kælder inkluderet. Nogle gange kan disse skader også være forsøgt gemt bag maling, træplader og lignende. Selv en bolig helt uden synlige problemer kan godt ske at gemme på nogle strukturelle problemer. Selv hvis alt der solidt og stærkt ud, kan det sagtens være at konstruktionen ikke er designet på en forsvarlig måde. Her kræver det med sikkerhed en baggrund i bygningskonstruktion før man kan lave en vurdering selv.

Det er blandt andet af disse grunde, at ingen boligkøbere bør skrive under på en kontrakt, før de har set en tilstandsrapport. Tilstandsrapporter bliver nemlig lavet af uvildige bygningssagkyndige der ved nøjagtigt hvor de skal kigge, hvad de skal kigge efter, og hvad konsekvenserne kan være af de fundne problemer. Det bliver alt sammen formuleret på et letforståeligt sprog og skrevet ned i en tilstandsrapport. Med den i hænderne kan du altså træffe en beslutning på et fornuftigt grundlag: du har et detaljeret indtryk af boligens stand.

Der er nogle boligsælgere der ikke ønsker at få udfærdiget en tilstandsrapport, og de kan komme med alle mulige undskyldninger for hvorfor. Nogle påstår at det er dyrt at få lavet en tilstandsrapport, og at det er spild af penge på eksempelvis et nybyggeri: det skal du absolut ikke lytte til. Prisen på en tilstandsrapport er ingenting i forhold til prisen på en bolig, og værdien er ikke til at tage fejl af. Hvis sælger ikke vil have lavet en tilstandsrapport er der sandsynligvis noget helt galt, og du bør finde en anden bolig.

I princippet kan sælgeren af en bolig holdes økonomisk ansvarligt for boligens tilstand i 10 år efter salget, hvis de har solgt den uden at få lavet en tilstandsrapport og en ejerskifteforsikring. Det er altså normalvis også i sælgers interesse at en tilstandsrapport bliver lavet. Der er altså en chance for, at du kan få kompensation op til 10 år efter salget, hvis tilstanden ikke har været i orden. Men det kan være en lang kamp at skulle få de penge, og der er altid risiko for at sælger ikke er til at finde, eller vælger at gå konkurs. Det er altså altid sikrest at købe en bolig hvor du har set tilstandsrapporten og ved, at der er blevet tegnet en ejerskifteforsikring.